Kort pitch / synopsis
Filmen handler om to piger, der bor hos deres moster, mens deres mor er terminalt syg.
Den skildrer, hvordan børn ofte forsøger at finde mening i en kaotisk situation og stiller spørgsmål som: Hvordan taler vi om døden med børn, og hvordan kan vi hjælpe dem med at komme videre?
Filmens hovedperson, Tala, føler, at hun må tage ansvar for sin moster, der selv kæmper med sorgen.
Tala beder til Gud om hjælp, og scenen udfolder hendes bønner om at gøre mosteren glad igen og hendes mor rask.
Milla riedel ljungstrøm
Efter jeg første gang havde set Emils film “Inhalation”, vidste jeg, at han har noget helt specielt og unikt at byde på. Kortfilmen ramte mig på en helt særlig måde. Øjnene var våde og en følelse af melankoli kom frem – hvilket var Emils hensigt med kortfilmen, som han fortalte mig efterfølgende.
For at kunne forklare, hvorfor jeg fik denne specifikke følelse, bliver jeg nød til at gå mere detaljeret til værks med denne film.
Inhalation er en realitetsnær kortfilm, der sætter tunge, men vigtige, tematikker, om livet og døden, i spil. For livet er ikke altid lutter lagkage. Livet er også hårdt, barskt og til tider imod en – men netop i livet, lærer vi også at komme videre. Vi lærer at leve med sorgen, som Emil så smukt beskriver i sin kortfilm.
Hvis lyset slukker om tre sekunder, så kommer mor hjem – som set fra et barns perspektiv, lyder det sådan fra hovedrollen, der bliver spillet af en yngre pige. Tre sekunder efter slukker moster lyset, og de to piger får et håb om, at deres mor vil vende tilbage. Men sådan er det næppe, for det viser sig, at mor er død.
Hvordan skal man som voksen, fortælle to børn at deres mor ikke kommer tilbage?
Kan i huske dengang, hvor vi så det dér store træ? Et lyn var slået ned i træet, og havde brændt en stor gren af. På samme måde er lynet slået ned i vores familie, og har revet jeres mor væk fra os. Men ligesom at træet vokser videre, uden sin gren, så skal vi også vokse videre sammen – sådan beskriver Emil smukt, i sin kortfilm, at livet ikke altid går som håbet, men at man lærer at leve med sorgen sammen.
Igennem hele filmen, får man lov til at høre den yngre piges tanker, med et fedt close up af hendes fortvivlede ansigt, som viser, at noget ikke er okay.
Jeg har ikke lavet noget ballade, jeg har ikke spist Sofias slik længe, så hvorfor straffer gud mig alligevel? Hvem er gud, hvorfor passede gud ikke på mor, og hvem passer nu på mor, nu hvor hun ikke er på jorden mere? Vigtige og følelsesladede tematikker bliver sat i spil her, da man ser den sørgende pige være fortvivlet over, hvorfor hendes mor ikke kommer tilbage. Og her fortæller hendes Moster, så fint, at der var en engel som kom, og tog hende med op i himlen.
Kortfilmen slutter af med, at pigen synger en sang til sin afdøde mor i en åben kiste, mens hun står og holder sin familie i hånden.
Denne kortfilm er en smuk og rørende fortælling om, at livet til tider er hårdt. Og hvorfor fik jeg så denne følelse? Måske var det fordi, at jeg selv for nyligt har mistet en nær relation – måske rammer den ekstra hårdt for de mennesker, der selv har oplevet døden, eller måske formåede Emil bare at gøre netop det, som hans hensigt var – at fange publikum i et rørende moment om; at livet ikke altid er retfærdigt, men at man sammen kan komme videre gennem sorgen.
Anbefaling uden spoilers:
Efter jeg første gang havde set Emils film “Inhalation”, vidste jeg, at han har noget helt specielt og unikt at byde på. Kortfilmen ramte mig på en helt særlig måde. Øjnene var våde og en følelse af melankoli kom frem – hvilket var Emils hensigt med kortfilmen, som han fortalte mig efterfølgende.
Inhalation er en realitetsnær kortfilm, der sætter tunge, men vigtige, tematikker, om livet og døden, i spil. For livet er ikke altid lutter lagkage. Livet er også hårdt, barskt og til tider imod en – men netop i livet, lærer vi også at komme videre. Vi lærer at leve med sorgen, som Emil så smukt beskriver i sin kortfilm.
Spørgsmål som: hvordan skal man som voksen, fortælle to børn at deres mor ikke kommer tilbage, kommer til udtryk i dette værk.
Igennem hele filmen, får man lov til at høre en yngre piges tanker, med et fedt close up af hendes fortvivlede ansigt, som viser, at noget ikke er okay.
Denne kortfilm er en smuk og rørende fortælling om, at livet til tider er hårdt. Og hvorfor fik jeg så denne følelse? Måske var det fordi, at jeg selv for nyligt har mistet en nær relation – måske rammer den ekstra hårdt for de mennesker, der selv har oplevet døden, eller måske formåede Emil bare at gøre netop det, som hans hensigt var – at fange publikum i et rørende moment om; at livet ikke altid er retfærdigt, men at man sammen kan komme videre gennem sorgen